Ligamentsmerter som gravid. Er det farligt?
Ligamentsmerter hos gravide opstår oftest i de ledbånd som holder livmoderen på plads inde i maven. Smerterne mærker som en strålende følelse i den side hvor de ømme ledbånd sidder og nede i lysken. De opstår da der kommer ude belastning på ligamenterne i maveregionen, som kommer af at livmoderen vokser og bliver tungere, jo længere i ens graviditet man kommer. De fleste gravide kan nikkende genkende til ligamentsmerter og de en meget normal graviditetsgene og fuldstændigt ufarlige. Hvis man får ligamentsmerter og gerne vil være sikker på at det ikke er noget alvorligt kan man sagtens komme ind til en jordemoder og få en scanning eller opsøge egen læge for at få en vurdering der. Grunden til at nogen bliver nervøse når ligamentsmerterne opstår er fordi de frygter en graviditet udenfor livmoderen.
Graviditet udenfor livmoderen. Hvordan opstår det?
En graviditet udenfor livmoderen sker sjældent, men den opstår ved en fejl af transporten af det befrugtede æg. Transporten foregår fra æggelederen til slimhinden i livmoderen, men det befrugtede æg sætter sig fast uden for livmoderhulen. Oftest sætter det befrugtede æg sig fast ved æggestokke, bughule, æggeleder eller selve livmoderhalsen. I cirka 50% af alle tilfælde af en graviditet uden for livmoderen udvikles der ikke et foster. Graviditeten går til grunde af sig selv og de fleste kvinder når slet ikke at opdage at de har haft en graviditet uden for livmoderen. I de resterende tilfælde hvor det befrugtede æg sætter sig fast uden for livmoderhulen skal der opereres, eller det skal behandles medicinsk. Det er vigtigt at man får en form for behandling da en graviditet uden for livmoderen kan være en livstruende situation. Symptomerne kan opleves som dem man vil få ved en normal graviditet. Dette er blandt andet en udeblivende menstruation, kvalme og brystspændinger. Udover dette kan man også opleve pletblødning og smerter lokaliseret i den ene side. Dette er også hvorfor at ligamentsmerter til tider kan misfortolkes som værende en graviditet uden for livmoderen.
Derfor er det igen vigtigt at tage kontakt til egen læge, hvis man er i tvivl. En scanning vil heller ikke altid kunne give et klart billede, derfor vil man løbende også tage blodprøver, for at måle graviditetshormonet HCG.
Så hvis man oplever ligamentsmerter skal man ikke være urolig, men man skal stadig reagere og få lavet en undersøgelse.