Sommer i flotte omgivelser:
Sommeren står på spring, og ikke nok med at vejret og humøret bliver anderledes, så kan man ligeså observere ændringer i naturen. På buske og træer kan man se knopper, der blot venter på at springe ud, og frem kommer også farverige blomster og andre planter. Den danske sommer kan være fantastisk, når blot vejret er med. Det er ikke altid man lægger mærke til det, men Danmark er fyldt med flot natur, der bare venter på at blive udforsket. Dette kan være på cykel- eller vandreture, men det kan også bare være i trygheden af ens egen have. De heldige indehavere af haver kan nikke genkendende til, at der gennem de varme sommermåneder bliver tilbragt en hel del tid i haven, derfor bør man også gøre sig selv den tjeneste, og gøre det hyggeligt og flot at være der, hvilket man eksempelvis kan opnå ved at plante en masse flotte blomster. Det kan virke irrelevant, men blomsternes flotte farver kan være med til at danne ramme om mange hyggelige stunder, og det behøver ikke nødvendigvis at være svært at plante og vedligeholde dem.
Opblomstring i haven:
Hvis man ønsker en flot have i sommermånederne, gør man klogt i at plante blomsterløg i det tidlige efterår. Blomsterløgene opbygger nye rødder og gør klar til blomstringen hele vinteren. Man behøver ikke være bekymret for at blomsterne ikke overlever frosten om vinteren, fordi blomsterløg indeholder frostvæske, og de kan derfor rejse sig igen efter en kold periode. Man kan vælge enten at plante blomsterløgene direkte i plænen, hvilket er en virkelig nem metode, eller man kan vælge at lægge dem i krukker.
Én af danskernes favorit blomster:
En blomst der står særligt kært for mange mennesker er anemonen. Digtet “Den blå anemone” af Kaj Munk, der senere er blevet til en sang, har medvirket til at mange kender og elsker de fine anemoner. Om foråret kan man se store enge med blå anemoner i skovene, og om sommeren er de at finde i mange forskellige farver rundt omkring i de danske haver. De sommerblomstrende anemoner kaldes for “franske anemoner”, og der er stor forskel på forårs- og sommer anemoner. De franske anemoner stammer oprindeligt fra tyrkiet, hvilket betyder at de har brug for mere varme til at overleve. Dette er også grunden til at de kun kan blomstre om sommeren i Danmark.
Gode råd til plantning og vedligeholdelse af anemoner:
Uanset hvilken slags anemoner du ønsker at plante, så er proceduren ens, og den lyder som følgende:
- Ca. et døgn inden du ønsker at sætte blomsterløgene i jorden, skal du lægge dem i vand.
- Plantehullet, som du skal grave, skal være mindst tre gange så dybt som længden af blomsterløget.
- Placer løget i bunden af hullet, og tildæk det med jord.
- Hæld vand over, og lad vandet trække ned.
- Tryk herefter jorden fast med hænderne.
Hvis du følger disse 5 trin, så er du næsten garanteret en succesfuld opblomstring af anemonerne. Det er dog vigtigt at huske på, at blomsterløgene skal i jorden på forskellige tider af året, alt efter hvilken art du skal plante. Hvis du ønsker at have anemoner i haven om sommeren, så skal du vælge de franske anemoner, som skal plantes i løbet af foråret.